Weingut Hain
Fra fredag den 2. til søndag den 11. juni går vi sommeren i møde med en hyldest til det kolde, sprøde glas tyske Riesling.
Den årligt tilbagevendende Riesling Week er ugen, hvor vinhandlere, restauranter, vinbarer og andre med hang til god tysk Riesling kan fejre druen— f.eks. med en masse forskellige vintilbud, vinsmagninger og arrangementer rundt om i hele landet.
Jeg har tre Riesling vine i mit sortiment: Riesling feinherb, Riesling Goldtröpfchen Kabinett feinherb samt Riesling Goldtröpfchen Alte Reben feinherb – alle 3 fortræffelige vine produceret af Weingut Hain.
I hele Riesling Week perioden har du mulighed for at smage den dejlige vin. Lørdag den 3. juni er der åben garage, i tidsrummet kl. 13 til kl. 15, hvor der bydes på udvalgte hapsere, som passer til Riesling vine. Ved køb af en kasse Riesling følger der, i hele Riesling Week perioden, en flaske rosé med i købet for at markere den tilstundende sommer. Roséen er naturligvis også fra Weingut Hain – Pinot Noir Rosé.
HUSK: Hos OSL vin er der Riesling Week hver uge!