image002

Escapade des Gourmets afholdes i Rastau hvert år en søndag i maj. Det er en 6 km lang vandretur, med et glas i en pose om halsen, gennem vinmarker og skove hvor deltagerne går på opdagelse i velsmagende provencalsk mad og Rasteau vine. Det er en utrolig flot natur der bydes på, hvor der er mulighed for at beundre landskabet: Les Dentelles og Rhônedalen med Mont Ventoux og Alperne i baggrunden. Musik, teater og godt humør ledsager dig på turen. Hvem siger at dyrke motion og drikke vin er uforeneligt? Escapade des Gourmets viser at det er muligt! Det har mere end 2000 årlige deltagere gennem 14 år bevist. Der kommer deltagere fra det meste af regionen og de omkringliggende regioner men også fra hele Frankrig og endda England, Irland, Holland, Belgien og Skandinavien. Det er et ’hårdt’ program der venter. Det er muligt at smage 25 forskellige vine af typerne – Côtes du Rhône blanc, Côtes du Rhône rosé, Vin Doux Naturel samt røde Rasteau vine. Til vinen får man 6 forskellige retter. Det kan være Foie gras, chokoladekage, braiseret skinke samt forskellige oste.
Ønske man at deltage er forhåndstilmelding nødvendig. Bemærk at tilmeldingen starter den 1. februar. Se mere på: www.terres-de-lumiere.com.

Escapade des gourmets 2012 by terres_de_lumiere

Oplev stemningen fra den 13. Escapede des Gouments den 13. maj 2012. Indslaget varer 36:04 minutter så du kan evt. ‘spole’ frem eller tilbage i indslaget. Hav lidt tålmodighed med at der i starten er lidt reklame og det kommer der flere gange, men bare rolig – der vendes tilbage til hoved begivenheden igen!

michaelnoeEscapede des Gourments