3 opskrifter                                                                     


         Creme Brulée

    

  • ½ l piskefløde

  • 1 stang vanille

  • 6 æggeblommer

  • 3 spsk. sukker

  • 75 g rørsukker

Flæk vanillestangen og skrab marven ud. Giv fløden et opkog med vanille og vanillestang. Tag gryden af varmen, læg låg på og lad det trække 10 minutter. Rør æggeblommerne sammen med sukker og rør fløden i. Si cremen over i 6 små ovnfaste skåle. Sæt dem i vandbad i ovnen ved 160 grader i 20-30 minutter – efter skålenes højde. Stil dem herefter i køleskabet i mindst 1 time. Drys rørsukker over cremen og gratiner dem under ovnens grill i 2-3 minutter. Langt det bedste resultat får man dog ved i stedet at benytte en blæselampe til at smelte rørsukkeret – men vær forsigtig med den åbne ild! Nyd nu desserten, kølig i bunden og lun i toppen, med en rigtig god dessertvin til – f.eks. Vin Doux Naturel.                                                                        


Jordbær på fransk

    

  • 400 g friske danske jordbær

  • 2 spsk. sukker

  • ½ glas rødvin – skal naturligvis være en fransk vin

  • ½ glas vand

Skyl og pyn jordbærrene. Herefter deles bærrene i mindre stykker.
De delte jordbær fyldes i en skål eller et fad og fordeles jævnt. Drys sukkeret over bærrene og hæld derefter rødvin og vand over. Skål eller fad overdækkes med stanniol og sættes i køleskabet hvor de skal stå 1 – 2 timer.

Herefter anrettes jordbærrene i glas og er klar til servering.                                                                   


                  Lavendeldessert

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Med honning, lavendel og masser af Middelhavssmag
(til fire personer)

·         400 g økologisk fromage frais (gerne fra Thise)

·         1½ dl piskefløde

·         lavendelhonning, nyslynget honning eller mørk blomsterhonning

·         tørristede pinjekerner til pynt
evt. lavendelblomster til pynt

Hæld fromage frais i en si, foret med et skoldet stykke tyndt stof eller brug et kaffefilter. Sæt sien over en skål i køleskabet, og lad væden dryppe af i ca. 12 timer.

Pisk fløden stiv med 1 stor spsk honning. Vend fromage frais og flødeskum sammen. Anret portionsvist med et drys sprøde pinjekerner og lavendelblomster. Dryp honning over.                                                                   


          

Ole Steen LarsenOpskrifter – desserter